Oversigt: 5 internationale inkubatorer

Oversigt: 5 internationale inkubatorer

Det kan være svært at komme i gang med et projekt, og nogle gange kan det virke en smule uoverskueligt. Vi har derfor samlet en liste med 5 internationale inkubatorer, som alle er steder, hvor man kan få lov at udfolde sine projekter. Så mangler du inspiration, et kreativt arbejdsmiljø eller vil du gerne møde nye mennesker og udvide dit netværk? – Så tjek vores liste ud, og bliv inspireret til at starte et projekt i udlandet.

Minc, Malmö


Minc er en inkubator, som henvender sig til startup og entreprenører. Deres lokaler ligger i Malmö, og udover et kreativt arbejdsmiljø tilbyder de også hjælp til udvikling af din forretning. Hos Minc bliver du en del af et internationalt netværk, da stedet fungerer som et mødested for startups. Deres passion er at hjælpe forretninger med at vokse og udvikle muligheder for dig og din forretning. Minc samarbejder med den skandinaviske bank SEB, som tilbyder økonomisk rådgivning, og derudover samarbejder de også med advokatfirmaet Moll Wendén, som kan hjælpe dig i forhold til juridiske spørgsmål.

SUP46, Stockholm


SUP46 har eksisteret siden 2013 og ligger i hjertet af Stockholm. De fungerer som et samlingssted for startups, og som medlem bliver du en del af et fællesskab. Deres overordnede mål er, som de selv beskriver det, at bygge et paradis for startups. Der afholdes løbende spændende events i deres inspirerende lokaler, som alle har mulighed for at deltage i. SUP46 samarbejder med mange forskellige inkubatorer rundt om i verden, hvilket gør at man som medlem af SUP46 ikke kun bliver en del af netværket i Stockholm, men derimod med hele verden.

Mesh, Oslo


Mesh ligger centralt i Oslo og tilbyder et inspirerende og innovativt arbejdsmiljø til sine medlemmer. Der findes flere typer af medlemskaber alt efter hvilke behov man har, og hvad man ønsker. Generelt set fungerer Mesh som en arbejdsplads, hvor du kan få lov at arbejde med dine projekter, mens du får mulighed for at netværke og møde nye mennesker. Derudover kan man afholde events i deres lokaler, hvor der er plads til i alt 500 mennesker, og de hjælper gerne med at få hele eventet til at hænge sammen, så det bliver vellykket.

Impact Hub


Impact Hub er et internationalt netværk, som har afdelinger mange steder i verden. De har blandt andet afdelinger i Norge, Tyskland, England, USA og mange flere steder, hvilket betyder at Impact Hub er et internationalt fællesskab. Deres formål er at være en innovativ inkubator, som fungerer som et center for fællesskab. Medlemmer af Impact Hub bliver en del af et globalt netværk, hvor man får mulighed for hente inspiration, udvide sit netværk og udvikle på sine projekter.
TIP: Du kan se alle deres afdelinger henne lige her

Culture Workspace, Aarhus


Culture Workspace ligger i hjertet af Aarhus. De tilbyder et miljø for samarbejde og udvikling. Man kan som medlem gøre brug af deres innovative og kreativt indrettede lokaler, hvor man desuden har mulighed for at møde nye mennesker. Du bliver derfor som medlem en del af et fællesskab, hvor man kan tale sammen og sparre med hinanden omkring de projekter, som man sidder og arbejder på. Derudover kan man leje lokalerne, hvis man skal afholde et event, og man kan på deres Facebookside følge med i hvilke events der bliver afholdt, hvis man ønsker at deltage i nogle spændende workshops.

Det er altid spændende, at starte sine egne projekter op fra bunden af, men det kan samtidig også være en udfordring. Du kan som del af en inkubator få sparring på dine projekter, alt imens at du udvider dit netværk.

Vil du gerne lære mere om hvordan du starter et projekt op? Hvordan fungerer idéprocessen, og hvordan bliver din idé til et koncept? – Du kan læse mere om vores forløb Pioneers her

Skrevet af Nicoline Juhl Gyrming